Som psykolog møder jeg mange kvinder (og mænd), der bruger enormt meget energi på relationer, hvor de giver og giver, men får meget lidt igen. Og her er det vigtige: Det er ikke bare “ærgerligt”. Forskning viser, at gode, gensidige venskaber er noget af det, der beskytter vores mentale og fysiske helbred allermest. Relationer, der dræner os, kan derimod faktisk gøre os syge.

Så lad os kigge på de 5 røde flag. Ikke for at du skal dumpe alle dine venner. Men for at du kan begynde at lægge mærke til, hvor din energi egentlig bliver af.

Rødt flag nr. 1: Det er altid dig, der rækker ud

Prøv at åbne jeres besked-tråd lige nu. Scroll tilbage gennem de sidste 10 beskeder. Hvor mange af dem har du sendt?

Hvis svaret er “stort set alle sammen”, så er det værd at stoppe op. Selvfølgelig kan der være perioder, hvor den ene har mere overskud end den anden. Sådan er livet. Men når mønsteret har stået på i måneder eller år, er det ikke længere en periode. Så er det en rollefordeling: Du vedligeholder venskabet. Din ven nyder godt af det.

Og selvom ingen af jer sidder og fører regnskab, så mærker du det alligevel. Kroppen holder regnskab, selv når hovedet lader være.

Rødt flag nr. 2: Samtalen handler altid om dem

Du kender det måske: Du fortæller, at du har haft en hård uge, og tre sætninger senere handler samtalen om din vens hårde uge. Igen.

Der findes faktisk et begreb for det i forskningen: samtale-narcissisme. Det dækker over mennesker, der konstant drejer samtalen tilbage til sig selv, afbryder eller “glaserer over”, når andre taler. Og forskningen viser, at mønsteret sjældent bliver bedre af sig selv. Tværtimod.

Læg mærke til det næste gang: Stiller din ven dig egentlig spørgsmål? Husker hun, hvad du fortalte sidst? Eller er du mest af alt publikum til hendes liv?

Rødt flag nr. 3: Du er mere træt efter samværet end før

Det her er et af de vigtigste tegn, fordi kroppen sjældent lyver.

Gode venskaber giver energi. Du går derfra lettere, gladere, mere dig selv. Men hvis du gang på gang går fra jeres aftaler og føler dig drænet, tung eller flad, så er det ikke “bare dig”, og det er ikke et tilfælde.

Forskning har vist, at venner, der stiller store krav eller er kronisk upålidelige, skaber en belastning, der kan måles på vores trivsel, ikke bare på humøret her og nu. Og her er det tankevækkende: Det gjaldt uanset, om folk holdt af vennen eller ej. Man kan altså sagtens elske et menneske, der dræner en. Det ene udelukker ikke det andet.

Rødt flag nr. 4: Du forklarer og undskylder, hele tiden

“Hun har bare så travlt for tiden.” “Min besked er nok druknet.” “Han har det svært med sin chef, det er derfor.”

At give sine venner det bedste af tvivlen er sundt. Det skal vi blive ved med. Men læg mærke til, om undskyldningerne er blevet din standardindstilling.

For der er forskel på at forklare en enkelt aflysning og på at have et helt lager af bortforklaringer, fordi mønsteret ellers ville blive for tydeligt. Når du konstant skal oversætte din vens adfærd til noget pænere, end den er, så er det ofte, fordi en del af dig godt ved, hvad du ville se, hvis du holdt op.

Rødt flag nr. 5: Venskabet ville forsvinde, hvis du gav slip

Det her er den ultimative test, og den gør ondt at stille sig selv:

Hvis jeg holdt op med at skrive, ringe og invitere, ville venskabet så overhovedet eksistere om et halvt år?

Hvis svaret er nej, så er det ikke et venskab, I har. Så er det et vedligeholdelsesprojekt, som du driver alene.

Og det har en pris. Forskning i det, man kalder self-silencing, altså at tie sine egne behov ihjel for at holde en relation kørende, viser en tydelig sammenhæng med depression hos dem, der gør det over lang tid. At holde en relation kunstigt i live med pligt og dårlig samvittighed er ikke gratis. Det betales bare i en valuta, man ikke ser med det samme: din trivsel.

Hvad gør du så?

Inden du sletter nogen af din kontaktliste, så prøv de her to ting:

1. Træk dig lidt tilbage, og se hvad der sker. Stop med at være den, der altid rækker ud. Ikke som en straf, men som et eksperiment. Hvis din ven mærker afstanden og rækker ud, fortæller det dig noget vigtigt. Hvis venskabet stille og roligt fordamper, fortæller det dig også noget vigtigt. Begge svar er værdifulde.

2. Sig det højt, uden bebrejdelse. Det kan være så enkelt som: “Jeg har lagt mærke til, at det oftest er mig, der tager initiativ til, at vi ses. Har du også bemærket det?” Ingen anklage. Bare en observation. Og så lyt til svaret. En god ven bliver måske overrasket, men tager det til sig. En ensidig ven bliver typisk fornærmet, bagatelliserer eller vender det rundt, så det ender med at handle om dem. Igen.

Til sidst: Ikke alle venskaber, der slutter, er en fiasko

Nogle venskaber hører en bestemt tid i livet til. De må gerne ebbe ud, uden at nogen har gjort noget forkert.

Men der er forskel på et venskab, der stille er klinget af, og et venskab, der kun har været i live, fordi du har holdt det i live. Det første er livet. Det andet er dit overskud, der bliver brugt på en relation, der ikke bærer dig tilbage.

Du fortjener venskaber, hvor du ikke behøver at gøre alt arbejdet for at blive husket. Og det første skridt er at turde se mønsteret, som det er, og ikke som du håber, det er.

---

Kender du følelsen af at tvivle på dine egne oplevelser i en relation? Så læs med her på bloggen, hvor jeg også skriver om psykisk vold og gaslighting, eller lyt med i min podcast “Bliv fri af psykisk vold”.

Kilder

• Dunbar, R.I.M. (2025). Why friendship and loneliness affect our health. Annals of the New York Academy of Sciences.
• Walen, H.R. & Lachman, M.E. (2000). Social support and strain from partner, family, and friends: Costs and benefits for men and women in adulthood. Journal of Social and Personal Relationships.
• Vangelisti, A.L., Knapp, M.L. & Daly, J.A. (1990). Conversational narcissism. Communication Monographs.
• Jack, D.C., Brody, L.R. & Sikov, J. (2025). Advancing the Next Generation of Research on Self-Silencing and Depression. Sex Roles.
• Soeiro, L. (2026). 5 Signs You’re in a One-Sided Friendship (and How to Fix It). Psychology Today.