Dette er en serie på 3 afsnit om at leve i et destruktivt parforhold. Komme ud af det, genfinde sig selv og kærligheden igen. De 3 afsnit er baseret på et interview. Jeg kender ”Anna” som ikke er hendes rigtige navn. Det eneste der er ændret er navnene
Læs 3 og sidste afsnit nedenfor.
At finde sig selv igen:
I tiden efter bruddet mærkede jeg for alvor at jeg havde mistet mig selv og var kommet ud et sted hvor det ikke var sundt. Jeg skulle ikke ud og have en ny kæreste. Jeg havde et job og arbejdede meget. Men på grund af en hjernerystelse, mistede jeg også mit job. Det gav mig faktisk en mulighed for at få ro og tid til at give mig selv omsorg.
Jeg begyndte med de små ting. Jeg forsøgte at finde tilbage til det, der tidligere gjorde mig glad. Forsøgte at finde ind til mine styrker igen. Jeg begyndte at undersøge mig selv igen, være nysgerrig på mig selv. Jeg forsøgte, at smide alt det han havde sagt til mig væk. Det skulle ikke have nogen værdi for mig.
Med tiden blev jeg mere og mere klar over, at det ikke var mig der var noget galt med, men at det han havde gjort ikke var i orden.
Jeg var åben omkring min situation. Jeg talte meget med mit netværk. Mine veninder og mødre gruppe. Der var flere af dem som havde sagt til mig, at det ikke var normalt det jeg oplevede. Jeg tror et gav mig trygheden til at høre hvad de gjorde i deres parforhold, hvordan deres mænd behandlede dem og hvordan de håndterede konflikter osv. Jeg fik en mulighed for at spejle mig i andre mere sunde relationer.
Det skelsættende for mig var, da jeg sagde til mig selv, måske er det mig der er anderledes, måske er der noget galt med mig, men hellere være mig og være alene end at være i et dysfunktionelt forhold. Det blev en tryghed for mig og trygheden blev det vigtigste.
Jeg begyndte at finde glæde i de små ting. Små ting som jeg tidligere var blevet kritiseret og nedgjort for. Men nu fandt jeg glæde i dem. Jeg nød at jeg kunne gøre hvad jeg ville, uanset om det var at tage et par grimme trusser på eller spise hvad jeg havde lyst til. Mærke helt basalt hvad føles godt. Jeg skulle ikke mere være på vagt eller bekymret for hvad han tænkte. Det var skønt.
Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg brugte energi i tiden efter til at tænke på hvad han mon lavede og med hvem. Det tog lidt tid at flytte mit fokus fra ham over til mig selv. Det krævede at jeg fik noget andet at tænke på. Jeg begyndte at dyrke sport og bygge mig selv op. Det hjalp med at flytte mit fokus.
Mit fokus var at få ro i mig selv, have det godt og være rummelig overfor mig selv.
Brugte små enkle citater til at styrke mig på. Mit mantra blev i tiden efter ”du er som du er”.
Jeg tænkte i en dag ad gangen. Da jeg blev alene var nuet rart og hver dag en mulighed for noget nyt. Hvorimod da jeg var i forholdet følte jeg at dagene var fastlåste og ulykkelige.
De dage jeg havde svært ved at fokusere og mistede troen på at det blev bedre, havde jeg en veninde som fungerede som et ”vikarierende håb”. Hun sagde til mig ”jeg lover dig, at det bliver godt igen”. Det betød alverden og den har jeg holdt fast i igen og igen. Jeg havde også veninder som kom med mad til mig og ungerne engang imellem og som var gode til at ringe til mig. Det gav mig en følelse af, at jeg ikke var alene. Havde jeg ikke haft det, havde det bare været så let med tilbagefald. Altså gå tilbage til Jens. For den følelse af ensomhed kan være svær. Jeg var blevet isoleret fra mine veninder, men i slutningen af forholdet var jeg ligeså stille begyndt at bygge mine venskaber op igen.
Jeg søgte meget viden om hvad det var jeg havde været igennem og hvorfor jeg havde det som jeg havde. Det at jeg fik mere og mere viden, var med til at skabe en forståelse af hvorfor jeg havde det som jeg havde det og hvor dysfunktionelt det havde været. Ikke mindst at nogle havde skrevet om det, måtte betyde at jeg ikke var alene og mine følelser var normale.
Det var en lettelse, at nå til erkendelsen at jeg ikke ville have ham, at jeg ikke ville behandles på den måde mere. Jeg ville mig selv i stedet. Det satte mig fri til at slippe ham.
Min krop var så anspændt og jeg havde ikke været sød ved den i parforholdet. Mine grænser var blevet overskredet så mange gange. Jeg opsøgte blid massage for at genvinde tilliden til min krop og afspænde den. Det hjalp.
Jeg talte også med en psykolog der har specialiseret sig i området psykisk vold. Hun hjalp mig til at erkende og ikke mindst tilgive mig selv, at jeg havde været i så destruktivt et parforhold så længe. Hun hjalp mig med at styrke troen på mig selv igen. Det var en stor hjælp. Jeg ser hende stadig engang imellem til reality-checks og når jeg er bange for at falde i gamle mønstre.
Denne proces med at genfinde mig selv varede lang tid, cirka 1 år. Sideløbende kørte der jo også diskussioner om deleordninger med børn, bodeling og i det hele taget at få skabt tryghed for børnene igen i den nye konstellation, som de jo også befandt sig i.
Processen med at finde og holde fast i mig selv, bruger jeg stadigvæk tid på i ny og næ. Den hjælper mig med at holde fokus. Der kan stadig være dage hvor det ikke lykkes at holde fokus på mig selv og nogle gange bliver jeg oversvømmet af tankerne om at det aldrig stopper. Vi skal jo samarbejde omkring børnene.
Jeg forsøger altid at få mit fokus tilbage til mig selv. Glæde mig over de små ting som gør mig glad. Det er nu 4 år siden vi gik fra hinanden.
Hvordan kommer man videre og møder ny kærlighed?
Efter noget tid og da jeg havde fået det bedre. Havde fået bygget mig selv mere op og var blevet glad for mit eget selskab, begyndte jeg at date igen.
Jeg var hurtig til at opsnappe signaler om hvad der var godt og hvad der var skidt. Jeg havde fået et bullshit- barometer. Jeg var blevet meget tydelig i forhold til hvad jeg synes var rart og ikke var rart. Jeg sorterede ben-hårdt. Jeg forsøgte virkelig, at lytte til mig selv og være tydelig i mine grænser. Jeg ville ikke indordne mig eller passe ind. Jeg er som jeg er og jeg ved at jeg er et ordentligt menneske.
Nogle gange har jeg måske sorteret nogle fra for hurtigt, men sådan er det. Det handler nok også om at blive tryg i sine grænser og lære dem at kende. Virkelig turde mærke efter i sig selv og handle på det. Få intuitionen, kompasset, det indre barometer til at fylde igen. Efter noget tid blev jeg mere tryg i forhold til mine egne grænser og kunne bedre kommunikere mine behov og grænser uden at kassere vedkommende. Men selvfølgelig kun forudsat at det blev modtaget og respekteret.
Det var svært at genkende kærligheden. Hvordan skal det føles? Hvordan vil du gerne have en relation skal være? Hvordan holder man sig væk fra dramaet?
Efter at have kysset nogle forskellige frøer, mødte jeg en mand som var en anden type end det jeg plejede. Han var lidt kedelig og der var noget udramatisk over ham. Han var rolig og han ville mig. Jeg besluttede mig for at øve mig i at være i det, også selvom det var ”små kedeligt”. Det var en øvelse for mig at være i den ro og udramatiske relation. Han pressede ikke på med noget og han accepterede mig som jeg var. Afkrævede ikke noget. Jeg mærkede bare respekt og accept.
Med tiden blev jeg mere og mere tryg. Det var ikke sol, måne og stjerner, det seksuelle var også mere roligt. Men der var ro og tryghed. Ingen drama. Han ville mig det godt.
Jeg mærkede efter i maven hvordan det føltes, at være mig sammen med ham og tog det check med mig selv regelmæssigt. Jeg forsøgte, at teste ham på alle mulige måder, men han stod bare med fødderne plantet solidt i jorden.
Jeg er stadig sammen med ham i dag. Jeg er glad med ham. Jeg er tryg med ham.
Men jeg skal stadig øve mig på at være i et trygt og roligt forhold. At det også kan være kærlighed selvom man ikke mister sig selv.
Når min kæreste ser på mig med kærlige øjne, begynder jeg også at se mig selv i et mere kærligt lys.
Comments