Jeg efterhånden været skilt i mange år.
Børnene er hos mig det meste af tiden.
Jeg kører dem til legeaftaler og aktiviteter.
Jeg klarer praktiske gøremål.
Jeg forsøger, at give dem hver især opmærksomhed.
Jeg passer mit job som psykolog.
De dage hvor jeg ikke har børn, har jeg til gengæld brug for at lade mine batterier op. Gøre mig klar til at få børn igen.
Så snart børnene er afleveret er det med blandede følelser.
En enorm længsel efter dem og et stort behov for at være alene.
Jeg har opdaget at jeg laver hule derhjemme.
Jeg slapper af, lader det rode, spiser ostemadder.
Ligger på sofaen og ser tv.
Tænder op i pejsen, drikker te og lægger en maske.
Giver mig selv ro til at lade tankerne flyde.
Mærke hvordan jeg savner mine børn, men faktisk også trænger til bare at være mig.
Denne "huletilstand" varer en dag.
I de første mange år varede den i flere dage.
Men som jeg har vænnet mig til at være alene, børnene er blevet større og vi har fundet en rytme er behovet for at restituere sig blevet mindre.
Men behovet er der stadig.
Når min huletilstand er overstået, er jeg blevet bedre til at se mine veninder, passe min træning og min vinterbadning, som jeg slet ikke kan undvære.
Hvordan lader du dine batterier op?