Får I talt om jeres sexliv? Kører det mest på rutinen? Trænger I til at få jeres sexliv igang igen?
I så fald er I nødt til at tale om sex. Husk, din partner kan ikke tankelæse og at du har ansvaret for din egen sexualitet.
Måske er det der du skal starte. Starte med at lære dig selv at kende. Det kan være nødvendigt for dig at kende dig selv, så du bedre kan guide din partner. Mærk dig selv og stimuler dig selv. Find ud af hvad du kan lide og hvad der tænder dig. Involver din partner. Vis din partner ved hvad du kan lide og hvordan du kan lide det.
Ofte handler det om, at I sammen er kommet et sted hen, hvor dagligdagens rutiner, generthed og måske konflikter står i vejen for jeres dit sexliv. I kan umuligt tænke på sex, før der er ro og balance i dagligdagen. I virkeligheden virker det lige omvendt. Sex kan føre til nærhed og tillid. En nærhed og tillid som hurtigt smitter af på hverdagens problemer. Derfor kan sex være et rigtig godt sted at starte, hvis man skal løse hverdagens knuder op.
At komme igang er nøgleordet - I skal starte et sted. Det første skridt fører til det næste. Og en af jer skal åbne munden først. Tage initiativet. Hvis ingen af jer tager initiativet, sker der ingenting. Er det dig som tager initiativet?
Her er to forslag til, hvordan I kommer igang.
💚
Prøv at sætte tid af, skiftevis lyt og fortæl. Sørg for I ikke bliver forstyrret. Tag jer god tid. Første øvelse – Skiftevis lyt og fortæl. Giv jer god tid. • Hvad betyder sex for mig • Hvilke 5 sanser er mest sexet for mig • Hvad kunne jeg godt ønske mig i mit sexliv • Hvad tænder Mig mest ved Dig
Er det for svært at tale om, så se her:
Prøv at slippe fantasien løs. En mulighed er at skrive til hinanden. Del jeres fantasier i en SMS. Med en fælles forståelse om, at I sammen er modige nok til at prøve bagefter.
"Hun hører døren i gangen gå op. Hun ved det er ham. Hun ligger på sofaen kun iført den gennemsigtige natkjole hun ved han tænder på..." Fortsæt selv historien....
Husk - en af jer skal tage initiativet hvis noget skal ændre sig. Jeg tror på det er dig.
Rigtig god fornøjelse!
Comments