top of page

Sådan spotter du manipulation og gaslighting i dysfunktionelle forhold


manipulatioin og gaslighting i dysfunktionelle forhold
manipulatioin og gaslighting i dysfunktionelle forhold

Hej og tak fordi du læser med.


Manipulation og gaslighting i dysfunktionelle forhold kan opstå der hvor der er relationer. Det kan være i et parforhold, et arbejdsforhold, mellem barn og forældre og i venskaber. Der hvor der er tætte relationer, også selvom de ikke er intime.

I relationer hvor der er noget på spil. Der er noget at miste. Uanset om det er dig selv, dit forsørgelsesgrundlag, din relation eller andet. Der hvor der er noget at miste, kan du manipuleres. Og hør her, dette er ikke en opfordring til at indgå i relationer og ikke sætte dig selv i spil. For det er jo det som kærlighed er, at vi frygter at miste det som er betydningsfuldt for os. Hvis det ikke var betydningsfuldt og vi ville blive ulykkelige hvis kærligheden brast, så ville det ikke være kærlighed eller hvad? Men du ikke skal miste det er dig selv.


Dette blogindlæg handler om at spotte manipulation i nære relationer. Hvis du tvivler på dig selv, eller du er kommet langt fra dig selv så du har mistet orienteringen i livet, så skal du læse med her.


Hvad er manipulation i et dysfunktionelt forhold?

Manipulation er en taktik som har til formål at få kontrol over dig. Den er for mange svær at opdage, fordi den ikke begynder umiddelbart efter mødet. Den opstår i de fleste tilfælde, langsomt og over tid.

Du går jo ikke på f.eks. en date og møder en der fortæller dig på første date at h*n vil nedbryde dig over tid.

Det kommer snigende over tid. For at det kan kategoriseres som skadelig manipulation så skal det foregå systematisk. Det vil sige at det sker regelmæssigt over tid.


Jeg tror ikke der er nogen af os der kan række hånden op hvis vi blev spurgt om vi aldrig havde manipuleret. Det er menneskeligt at have brugt nogle strategier indimellem til at opnå det vi gerne vil. Men der hvor forskellen ligger, det er når det gøres uden uden hensyn eller tanke på hvad det gør ved den som det går ud over. Altså hvis manipulationen foregår uden hensyn til ens nærmeste og med henblik på at tvinge et andet menneske til at gøre noget som de ikke ønsker - så skal alarmklokkerne gerne bimle og bamle.


Når du manipuleres, så bliver du påvirket på en måde enten følelsesmæssigt, mentalt eller adfærdsmæssigt, så din partner, kollega, forælder eller ven, får kontrol over dig. Den der manipulerer dig, får det som h*n vil have det. De opnår kontrol og magt.


Det kan være din partner kontrollerer dig, så du ikke går fra ham/hende.

Det kan være din chef kontrollerer dig for at få arbejdsopgaver løst, eller få dig til at sige op.

Det kan være din forælder kontrollerer dig for at holde dig tæt på livet, undgå at du løsriver dig fra dem.


Sådan spotter du manipulation?

Men hvordan spotter jeg så hvis jeg udsættes for manipulation?

Det er et super godt spørgsmål, for manipulation er svær at sætte fingeren på.

Som psykolog og ekspert i psykisk vold, gaslighting og manipulation møder jeg mange som beskriver det som stemninger i hjemmet og hvis de forklarer et eksempel, kan det lyde som ”ingenting”, men det er hele det mønster og den stemning som skaber den utrygge fornemmelse, som ofte ender ud i ”er det mig der er vanvittig?”


Manipulation kan være:

  • Trusler/ultimatummer – kan tvinge dig til at sætte dine egne behov til side, for ellers får det konsekvenser. ”Hvis du går i byen med det tøj på i aften, så er jeg her ikke når du kommer hjem” eller ”hvis du forlader mig/flytter hjemmefra, så tager jeg mit eget liv/kan jeg ikke leve mere”


  • Nedgørelser – du bliver nedgjort så du mister troen på dig selv og dit eget værd.


  • Isolation – dit støttende netværk bliver der skabt afstand til så du bliver mere sårbar. Du mister muligheden for at opnå støtte og sparring til at fastholde din egen virkelighed og dit eget værd.


  • Skyldfølelse -på engelsk hedder det guilt trips og er et stærkere udtryk. Du bliver bebrejdet for ting som ikke er rigtige eller dit ansvar, så du skal føle dig forpligtet til at gøre det, for ellers er du ikke et ordentligt menneske. F.eks. en chef der stiller urimelige krav til dig og får dig overbevist om at det er i orden fordi du ikke arbejder nok. En forælder vil blande sig i dit liv og bebrejder dig hvis du ikke gør som de siger.


  • Ignorering/lagt på is - du bliver ignoreret hvis du ikke gør som din partner, chef, forælder eller ven ønsker. En forælder taler ikke med dig i lange perioder fordi du ikke har gjort hvad de gerne ville have du gør.


Ovenstående er bare eksempler på hvordan manipulation kan se ud. Der er mange flere metoder.


Konsekvenserne ved manipulation:

Hvis du er udsat for manipulation igennem en længere periode, så er du højst sandsynligt grundforvirret. Du er i tvivl om alt. Du er en stor undskyldning for dig selv og du har mistet troen på dig selv. Dem jeg møder som er blevet manipuleret – kan slet ikke genkende sig selv. Det er virkelig ubehageligt og skræmmende at være nået dertil. Det medfører ofte selvbebrejdelser, altså hvorfor så jeg det ikke noget før, hvorfor har jeg ikke gjort noget ved det tidligere osv. Det er kort sagt meget smertefuldt og fyldt med sorg.


Vil du have fingrene i mine 5 bedste og mest uundværlige strategier til at modstå manipulation og gaslighting så har jeg skrevet en skridt for skridt guide til dig. Du får 38 sider spækket med viden om gaslighting og manipulation. Klik her hvis du vil lære at modstå og håndtere manipulation og gaslighting>>>>

I guiden får du: · Hvordan du spotter gaslighting.

· Tjekliste så du kan teste dig selv om du er udsat for gaslighting.

· Hvorfor bliver du gaslightet.

· Hvilke konsekvenser det har for dig at blive gaslightet.

· Hvordan ser i øvrigt et sundt skænderi ud? Det får du mit bud på.

· Du får mine 5 bedste og uundværlige strategier til at modstå manipulation


Tak fordi du læste med - husk at du kan følge med på instagram psykolog_annecathrineblegvad






3.002 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page