top of page

Om at leve i et destruktivt parforhold, komme ud af det og genfinde sig selv og kærligheden

Opdateret: 20. apr. 2020

Dette er en serie på 3 afsnit om at leve i et destruktivt parforhold. Komme ud af det, genfinde sig selv og kærligheden igen. De 3 afsnit er baseret på et interview. Jeg kender ”Anna” som ikke er hendes rigtige navn. Det eneste der er ændret er navnene.


Andet afsnit kan du læse nedenfor.

Den psykiske vold bliver til fysisk vold:

Efter vi var flyttet sammen, var vi til en fest, hvor Jens sad og talte med en anden pige. De flirtede åbenlyst og pludselig var de væk. Jens’ mor forsøgte helt tydeligt at aflede mig og opholde mig, men jeg fandt dem udenfor. Jeg bad om nøglerne til bilen, det ville jeg ikke finde mig i. Jeg var vred og ked af det. Jens blev så vred og aggressiv. Han tog bilnøglen og kylede den på mig. Han kunne ligeså godt have slået mig. Der ændrede det sig. Det blev mere fysisk.


Kort efter friede han og jeg blev gravid. Flere gange under graviditeten kom han alt for tæt på mig, når vi havde konflikter. Jeg følte mig så ubeskyttet.


Efter fødslen fik jeg en fødselsdepression og led af angst anfald. Jeg isolerede mig og sov det meste af det første år med vores nye baby. Jeg blev medicineret med antidepressiv. Efter 1 år trappede jeg ud af medicinen. Jeg blev gravid igen.


Jens var anspændt og kortluntet. Han begyndte at styre mig. Jeg skulle bede om lov hvis jeg skulle købe noget, der overskred et bestemt beløb, også selvom det bare var en pude. Jens fortsatte med at være nedladende overfor mig. F.eks. kunne han sige, at jeg aldrig blev til noget eller nu måtte jeg tage mig sammen, gå i gang med noget sport etc. Uanset hvad jeg gjorde var det aldrig godt nok.


Lige omkring fødslen af vores barn nr. 2, var han på en eller anden måde formildet og jeg tænkte at, nu bliver det bedre. Men 3 uger efter jeg havde født, skulle Jens til et møde. På computeren, som han havde glemt at logge ud af, så jeg hans korrespondance med en kvinde og jeg finder ud af at han var mig utro med en anden kvinde.


Jeg smed ham ud og han flyttede hjem til sin mor. Jeg kunne stadig følge hans korrespondance med andre damer på nettet, fordi jeg havde computeren. En uge efter han var flyttet ud på grund af utroskab med én kvinde, kunne jeg se at han havde gang i en anden kvinde. Jeg troede jeg var ved at blive vanvittig.


På det tidspunkt tænkte jeg, at jeg havde investeret så meget i dette forhold, at det måtte kunne repareres. Dette var bare endnu et bump vi skulle over. Det unormale var blevet normalt og jeg havde ikke noget at sammenligne med for jeg havde været i det så længe. Jeg orkede ikke at starte forfra.


Vi forsøgte parterapi, men terapeuterne forstod ikke alvoren af den psykiske og fysiske vold og jeg følte mig ikke taget alvorligt.


En måned efter Jens var flyttet på grund af utroskab, flyttede han hjem igen. Det var hårdt at være alene med to små børn på 1 år og 4 mdr.


Efter Jens var flyttet hjem igen eskalerede det. Han begyndte at tale grimt til mig. Han nedgjorde min krop. F.eks. kunne han finde på at sige, at han ikke tændte på min krop og om jeg ikke snart skulle træne. Han kunne finde på at sige ”luk røven” til mig.

Jens blev vred og truende. Foran børnene kunne han finde på at sige ”hvis du ikke gør som jeg siger, smider jeg dig ned ad trapperne med hovedet først” eller ”du skulle have så mange tæv”. ”Du er snot dum, brug det hjerne du har”. Han kunne sidde overfor mig, med knyttede næver og sige ”jeg har så meget lyst til at give dig et blåt øje”. Jens kunne også sige at han var en cool type og at han havde været holdt nede i alle de år vi havde været sammen.


De første gange var jeg chokeret og jeg blev målløs. Jeg forsøgte, at tale med ham, berolige ham. Men det hjælp ikke. Jeg følte mig magtesløs. Han retfærdiggjorde sin adfærd og jeg begyndte selv at tvivle på, om jeg måske også var lidt sart.


Vi var engang ude og køre med børnene. Vi blev uvenner over en lille ting og Jens blev så aggressiv at han kom til at bakke ind i en betonmur. Børnene var helt små.


Det eskalerede og han begyndte at skubbe til mig. En gang slog han en knytnæve igennem en skabsdør, fordi et af børnene hellere ville trøstes af mig. Han kunne finde på at råbe mig ind i hovedet. En gang trykkede ham mig på halsen.


En dag lå jeg og hvilede. Jens var sammen med børnene på 3 år og 1,5 år. Jeg kunne høre, at han hele tiden skældte dem ud. Jeg stod op og spurgte hvad der skete? Han blev så vred, at han løftede mig op i min hals. Han løftede mig fra badeværelse til soveværelset, ved at holde fast min hals. Imens sagde han til mig, at jeg skulle holde op med at være sådan en møgkælling.


En anden gang havde jeg købt nogle puder til 500,-. Jeg havde job og tjente mine egne penge. Han blev så rasende, at han truede mig med en knytnæve. Vores ældste på 3 år stod lige ved siden af.


Der var også engang vores ældste som var 3 år tabte en slikkepind i sandet og blev ked af det. Jens blev Jens så vred på ham at han slog ham. Jens har slået og råbt af vores ældste et par gange.


Vi erkendte at det ikke gik mere og vi begyndte at bo skiftevis i huset. Vi forsøgte stadig on/off.


Det seksuelle blev mere og mere hårdt. Det var som om han havde mistet sin magt og kun kunne demonstrere den overfor mig på den måde.

Vi satte lejligheden til salg og jeg fik min egen lejlighed.


Noget af det jeg tror fik indflydelse på forholdet var, at jeg fik et job og tjente mine egne penge. Han mistede noget af sin magt over mig og jeg i stedet fik mere selvstændighed. Det styrkede mig.


Bruddet:

Dengang det sluttede for altid, var en episode hvor vi var alene hjemme. Børnene var hos min mor. Jeg havde købt noget slik. Han var i dårligt humør. Jeg forsøgte at lave lidt sjov og bløde stemningen lidt op. Han tog en kæmpe håndfuld og tyrede slikket på mig. Jeg forstod ikke at slik kunne slå, men det kunne det. Det gjorde så ondt og jeg følte mig så misforstået. Jeg gik en tur og da jeg kom tilbage må jeg have kigget forkert på ham, jeg ved ikke hvad der udløste det, men han for efter mig, skubbede mig så jeg fløj hen ad gulvet. Han sparkede mig i ryggen. Jeg kan huske jeg var i chok og tænkte ”nej nej hvad sker der nu?”. Han skreg mig i hovedet, ”du har bare at være ude af lejligheden kælling”. Da jeg forsøgte at rejse mig op stoppede han mig og insisterede på at vi skulle tale sammen. Men der vidste jeg at jeg bare skulle ud af den lejlighed nu. Det lykkedes mig at komme ud af døren og jeg vidste at denne gang var det slut. Slut for altid. Jeg havde ikke mere at give af.


Vi flyttede fra hinanden.


625 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page