I min praksis møder jeg en del unge kvinder som er vokset op med mødre som har narcissistiske træk. De har været udsat for psykisk vold i opvæksten og det har sat sit præg i voksenlivet.
De er vokset op i et miljø der har været præget af kritik og nedgørelse.
De voksne ikke har taget ansvar og der har været fokus på de voksnes behov og ikke børnenes behov.
Skyld og skam er også i høj grad en del af opvæksten, idet narcissistiske mødre ikke tager ansvar eller siger undskyld.
Opvæksten har generelt været præget af utryghed og uforudsigelighed.
Det jeg tit hører er, at fædrene ofte har været ualmindelig passive og ikke stået op for deres børn. Dette har de kvinder jeg møder i min praksis ofte oplevet som yderligere et svigt.
Hvilken betydning kan en narcissistisk mor have for dit voksenliv?
Lyder ovenstående genkendeligt, kan det have betydning for din måde at agere på i voksenlivet.
Måske kæmper du med lavt selvværd, fordi du altid har fået at vide at du grundlæggende ikke er god nok.
Måske har du altid haft følelsen af, at uanset hvad du gør er det aldrig godt nok.
Du føler måske stadig et stort ansvar i forhold til din mor og har svært ved at bryde kontakten. Det til trods for kontakten er drænende og fordi du stadig er fanget i at det du gør aldrig er godt nok. Måske får du stadig at vide af din mor at du ikke gør det godt nok, måske kritiserer hun din egen rolle som mor, måske er hun decideret grænseoverskridende overfor dig eller din partner.
Du bliver mødt med kritik og bliver gjort ansvarlig for din mors velbefindende. Du skal tage hensyn efter hensyn.
Mange som vokser op med narcissistiske mødre, vokser også op hånd i hånd med skyld og skam. Det er følelsen af at være forkert og aldrig kunne gøre noget godt nok.
De to følgesvende går med i voksenlivet og kan blive rettesnor for dine valg senere i livet.
Et eksempel fra min praksis
En ung kvinde havde boet sammen med sin kæreste i mange år. De havde holdt jul sammen igennem de fleste år og skulle igen holde jul sammen med hendes forældre. Moderen informerede om at kæresten ikke var inviteret i år og at datteren måtte vælge mellem at holde jul med kæresten eller forældrene. Kvinden valgte kæresten og blev bebrejdet af sin mor for at have fravalgt sine forældre.
De kvinder jeg møder i min praksis kan opleve angst, føle sig alene, opleve sig triste og med en følelse af at være stressede. De kan have svært ved at stole på andre og kan føle sig ensomme. De kan have svært ved at mærke egne behov og svært ved at stole på deres intuition. Mange af dem har lavt selvværd som kan være afgørende i de valg de står overfor i voksenlivet. De tvivler på sig selv i rollen som mor, kæreste og veninde.
Her er 3 gode råd til at hjælpe dig selv.
Skriv episoder ned eller hvad der er blevet sagt som du har oplevet uretfærdigt, eller bebrejdende eller nedgørende. Se på det sort på hvidt.
Lad være med at forsøge at ændre på din mor eller få hende til at forstå hvad det gør ved dig. Find en måde hvorpå du kan være i relationen uden at tage de store konfrontationer eller forsøge at tage konflikter. Beklæd dig med teflon og glid af på bebrejdelser og nedgørende kommentarer.
Forsøg at lægge afstand i en periode, mærk hvordan det føles. Måske er det værd at overveje om det at have kontakt er hårdere end at bryde kontakten.
Nedenfor er udtalelser fra et par kvinder som jeg har hjulpet i min praksis. De har begge haft narcissistiske mødre og har haft udfordringer i voksenlivet.
Her er udtalelse fra en kvinde som kom til mig henvist med stress:
"Jeg kom til Anne-Cathrine med diagnosen stress, men hun fik hurtigt afdækket, at min stress og uro skyldtes min opvækst og mit voksenliv med en enlig, narcissistisk mor. Det var en stor øjenåbner, og har forklaret mange udfordringer i mit liv. At stoppe kontakten med min mor, sådan som Anne-Cathrine foreslog, viste sig at være nødvendigt for at finde en indre ro, hvor jeg lytter til mig selv og mine egne behov - uden konstant indblanding og påvirkning fra min mor. Og uden længere at føle, at jeg skal tage mig af hende. Det er en stor lettelse."
En anden kvinde som blev henvist til mig med depression, beskriver det således:
"Anne-Cathrine er den første psykolog, jeg i mit liv har mødt, som kunne læse mig fuldstændig, og hvor jeg havde en følelse af at blive hørt, set og mærket. Hun tog hånd om mit usunde og nedbrydende forhold til min narcissistiske mor, og gav mig, som den første psykolog nogensinde, de manglende brikker og begreber, jeg ikke har kunnet sætte på en ellers privilegeret opvækst udadtil, men som jeg nu kan se, har været præget af psykisk vold og manglende nærvær. Begreber, som jeg i sagens natur er rundet i mit voksenliv, og som har givet mig uholdbare reaktionsmønstre og tanker om mig selv. Anne-Cathrine har gennem 6 måneder været den ultimativt største hjælp i mit brud med min familie og jeg er så taknemmelig for mit forløb hos hende"