Dette er en serie på 3 afsnit om at leve i et destruktivt parforhold. Komme ud af det, genfinde sig selv og kærligheden igen. De 3 afsnit er baseret på et interview. Jeg kender ”Anna” som ikke er hendes rigtige navn. Det eneste der er ændret er navnene
Læs første afsnit nedenfor.
Anna, som har levet i et destruktivt forhold i 16 år. Anna er en smuk kvinde på 45 år. Veluddannet. Hun har 2 børn med sin eksmand Jens, De blev skilt for 4 år siden. Anna har fundet kærligheden igen. Læs hendes historie her.
Anna bliver forelsket:
Jeg mødte Jens da jeg var 25 år. Jens var charmerende. En flot fyr som jeg både synes virkede utilgængelig og uopnåelig. Der var noget dragende ved ham og jeg følte mig heldig. Han var charmerende og mystisk. En gnist blev tændt i mig.
Jeg tror jeg følte, at jeg havde fået noget jeg ikke fortjente, ikke var god nok til, som om jeg skulle ”betale” ekstra for det.
Meget tidligt i vores forhold forklarede Jens mig, at hvis 100% er forelsket, så var han kun 80%. Dette blev en indikator på hvordan resten af vores forhold forløb. Jeg følte mig aldrig elsket nok, ikke valgt. Jeg følte altid, at hvis jeg skulle være elskelig, skulle jeg yde mere. Så allerede fra starten var der en skæv ”magtfordeling”. Der manglede altid de sidste 20% og dem kom jeg aldrig til at udfylde. Jeg vidste ikke hvordan, jeg skulle udfylde dem. Det var nok der, de første alarmer begyndte at ringe.
Jeg kommer selv fra en dysfunktionel familie hvor nærhed hele tiden gik i stykker. Min far så mig ikke og jeg higede altid efter ham. Så jeg er vokset op med netop de 80 %. Det var måske derfor genkendeligt og på en måde trygt da jeg mødte Jens. Måske var det netop derfor, at jeg ikke reagerede på de alarmklokker, som ringede i starten af forholdet.
Jeg blev fascineret af, at han var en pæn mand og seksuelt var der et stærkt drive. Måske var det seksuelle imellem os så stærkt, fordi jeg ikke kunne få den følelsesmæssige nærhed.
Jens var grænseoverskridende seksuelt og det flyttede mine seksuelle grænser Det åbnede også mig op og jeg lærte noget om mig selv seksuelt. Jeg lod ham overskride mine grænser, fordi jeg nok troede det var måden jeg ville få ham på. Jeg har siden tænkt at det var de eneste tidspunkter vi havde en form for nærhed, når vi havde sex.
I begyndelsen af vores forhold, der var on/off i starten, mødte jeg andre mænd, men de var slet ikke spændende nok, selvom de nok havde været mere ”sunde” for mig.
Den psykiske vold tager til:
Første gang Jens overskred mine grænser, var 6 mdr. efter vi havde mødt hinanden, han begyndte at nedgøre mig og trække sig. Det skiftede mellem, at han kunne være sød og opmærksom, til at være distanceret og kritisk. Han begyndte at sige, at han godt kunne lide hår med krøller, jeg havde glat hår. Han kunne godt lide hår der var mere brunt end mit. Han sagde, at han også bedre kunne lide kvinder som var tyndere end mig dengang. Jeg var 175 cm og vejede 57 kg. Jeg var bare tynd dengang. Begyndte at finde fejl ved mig og irettesætte mig.
Få gange undskyldte han sin opførsel og jeg tænkte måske er han blevet klogere, men hver gang gik der ikke lang tid før han var tilbage til at være nedladende og utilgængelig.
Jeg følte mig ofte misforstået. F.eks. har jeg en meget sarkastisk humor og han blev så voldsomt vred og gik meget tæt på mig, overskred mine personlige grænser.
Jeg tænkte at jeg måtte lave om på mig selv. Jeg følte mig ikke god nok. Jeg forsøgte at tilpasse mig så jeg kunne passe bedre ind i hans forestilling om en kvinde han kunne elske 100 % og dermed bevise overfor ham at jeg var god nok. I små bidder begyndte han, at tage noget fra mig og jeg begyndte at miste mig selv mere og mere.
Vi havde mange pauser. Typisk havde jeg gjort eller sagt noget, ofte helt ubetydeligt og så trak han sig. Så gad han ikke mere. Det eneste jeg kunne tænke på var, hvordan jeg kunne få ham tilbage og gik i en slags panisk tilstand, hvor alt andet blev nedprioriteret. I de første mange år var vi on/off. Vi forsøgte også at bo sammen, men det gik ikke. Det var bare på mange måder så uforeneligt.
Dette er vigtige tegn jeg ville ønske jeg havde taget alvorligt:
Jeg ville ønske jeg havde lagt mere mærke til hvad der skete i min krop i de situationer. Jeg glemte at trække vejret, det strammede i halsen og jeg fik en knude i maven. Det er jo ikke kærlighed!
I en kærlig relation skal man ikke være bange for at begå fejl. Man skal ikke være bange for at være sig selv eller føle at man går på æggeskaller. Hvis man mister fornemmelsen for sig selv og hvad man kan lide. Kærlighed er ikke ensbetydende med at man skal miste sig selv.
Sex og utroskab:
Når Jens viste kærlighed var det sex. Han lå aldrig tæt med mig. Han nussede mig aldrig, eller holdt aldrig kærligt om mig. Det var sex når han viste kærlighed.
Sex med Jens var hård. Det var sjældent intimt, blidt eller følsomt. Hvis jeg kunne få hans begær, var det nok det tætteste jeg kunne komme på ham. Det betød, at jeg gradvist lukkede af for mig selv og mistede respekten for mig selv.
Jens var meget dominerende seksuelt. Jeg tror det føltes mere voldsomt fordi han ikke respekterede mig generelt. Måske kunne det have været ok, hvis der imellem os var en tryghed og respekt. Men det var der ikke, så det føltes voldsomt og grænseoverskridende.
I de perioder tidligt i vores forhold, hvor Jens og jeg havde pauser, kunne jeg godt mærke at jeg havde det anderledes med min krop. Jeg begyndte at overskride mine egne grænser seksuelt, når jeg havde sex med andre mænd.
Jens’ kommunikation med andre kvinder var flirtende og jeg havde ham aldrig helt. Jeg blev jaloux. Der var andre kvinder i hele vores forhold.
En gang da vi stadig boede hver for sig, tog jeg hen til hans lejlighed. Han åbnede ikke og jeg kunne igennem brevsmækken se at der stod en dametaske indenfor døren. Vi havde haft sex om morgenen. Der blev jeg fysisk syg med det sammen, jeg kastede op og fik diarre. Hele mit system forsøgte at fortælle mig at der var noget galt, at jeg ydede vold på mig selv. Jens nægtede og forsøgte hele tiden at sige, at det var mig der var noget galt med og noget jeg havde misforstået.
Jeg var kommet ind på både design skole og arkitekt skolen, men valgte i sidste ende at gå på designskolen. Men jeg kunne slet ikke koncentrere mig, for jeg skulle hele tiden bruge energi på at opretholde forbindelsen med ham. Jeg tilsidesatte alt hvad jeg havde gang i. Jeg havde så mange drømme og muligheder, som jeg ikke greb for at være tæt på ham. For at opretholde forbindelsen til ham.
Jeg flyttede sammen med Jens, da jeg var færdig med min uddannelse på designskolen. Jens havde været hjælpsom og støttet mig med at blive færdig med min uddannelse, særligt op til eksamen. Det var anderledes end det plejede at være. Han plejede at være nedladende og belærende når han skulle hjælpe mig med noget. Men af en eller anden grund var det her anderledes. Måske havde han ændret sig og måske ville det blive bedre.
Efter min uddannelse fik jeg drømmejobbet. Men vi havde købt en dyr lejlighed og i stedet måtte jeg tage et job i lufthavnen. Der skulle penge i kassen.